Ung dansk fotografi '08

Fotografisk Center har hermed fornøjelsen af at præsentere Ung Dansk Fotografi ‘08, der herved er niende udspil i en udstillings- og bogserie, som tjener til produktion, formidling og markering af fotografi blandt yngre kunstnere. Det primære formål er ikke nødvendigvis at pejle sig ind på nye tendenser, men derimod at skabe et kvalitativt forum for unge fotografer. Den konstruerede virkelighed synes dog at være et centralt tema i årets udgave af "Ung Dansk Fotografi". I form af opbyggede modeller, billedsammenstød samt digitalt manipulerede motiver.

Lotte Fløe Christensen (1979) har lavet en serie over mini-modeller af naturmaterialer fotograferet på en neutral hvid baggrund. Billederne er formentlig taget i naturen i umidddelbar forlængelse af konstruktionernes tilblivelse - for planterne synes stadig at være friske. Lotte Fløe Christensen har i en anden serie skåret små rifter i det hvide papir og lagt det hen over blomster og planter, så de stadig står “uberørt” og samtidig isoleret i det store hvide felt. Parallelt med udstillingen i Fotografisk Center medvirker Lotte Fløe Christensen på “Nordiske Stemninger - vor tids landskabsfotografi”, Arken, Museum for Moderne Kunst. Her leger hun konceptuelt med landskabet som en kontrast til mennesket, fysisk som mentalt. På et af sine billeder står Lotte Fløe Christensen med et stort stykke hvidt papir der nærmest dækker hele kroppen, og på et andet dækker hun sin krop med grene fra et træ. Mens Lotte Fløe Christensen på “Ung dansk Fotografi” går ind i de nære detaljer, arbejder hun på “Nordiske Stemninger” med vidderne.

Christina Glob (1977) søger scener efter drama og liv. Hendes billeder er motivisk paradoksale i al deres modsætningsfulde karakterer. Hun henter sine billeder i mange forskellige kontekster, fra underlige vægdekorationer, et vue over asiatisk trafik til in- og eksteriørs. Den bogstaveligste samling af to sofaer i et underligt douche lys står i kontrast til facaden på en bygning der indeholder en skønhedssalon. Christina Glob arbejder - som det ofte er tilfældet for hendes vedkommende - med stereotyper. Om vore forestillinger om indretning, arkitektur og anden organisering. Samtidig er hun i besiddelse af en befriende humor der løsner det alvorstunge, hvilket også er til stede i fotografierne.

Johan Rosenmunthe (1982) og hans serie “The Isle of Human” finder man dyr på steder man ikke forventer dem. Dyrene indtager rummet som var det det naturligste i verden. Billederne er selvfølgelig gennemmanipulerede og sat sammen af minimum to fotografier hver i sær. Det skaber først og fremmest forundring, dernæst glæde. Giraffer vandrer omkring blandt containere, en ulv sidder på et tag, og dådyr står i nedkørslen til en parkeringsplads (eller det som ligner). Serien ligger i forlængelse af “Imagine Remembering”, der er en fabulering over Johan Rosenmunthes forhold til sin bedstefar. De fotografiske lag, det historiske såvel som det samtidige, det sort/hvide såvel som farverne,
blander sig i en lang drømmeagtig sekvens. Men mens hans tidligere serie var relativt indesluttet og personlig, synes “The Isle of Human” at være mere åben og fabulerende. Billederne er spændstige og mindre foruroligende end tidligere. Allerede om “Imagine Remembering” formulerede han det selv således: “... (der) forsøges at finde balancen
mellem indhold og æstetik, og mellem alvor og humor, der gør at beskueren både kan tiltrækkes af det umiddelbare udtryk i billedet, og fastholdes af en lyst til at udforske indholdet og tankerne bag billedet.” Dette udsagn dækker også til fulde hans nyeste serie, “The Isle of Human”.

Gina Zacharias (1975) skaber en uvirkelighed i det poetiske sammenstød mellem de forskelligartede billeder. Hun er i besiddelse af en betydelig sensitivitet over for sit materiale. Ved første øjekast synes hendes fotografier så forskelligartede at de intet fællestræk har. Og dog udvikler digtningen sig, ikke mindst i form af farvernes indbyrdes spring, fra grøn til blå til rød. “Christ Died for Our Sins” står der på husgavlen et sted i Skotland. Et budskab der lyser op med neon mod den mættede blå aftenhimmel. Det er som om det er en drømmeagtig sekvens som har taget over - og her ligner Gina Zacharias på flere måder Johan Rosenmunthe - fra svømmeren under vandet til de røde billeder på
sort baggrund.
Ung Dansk Fotografi ‘08 er støttet af Kunstrådets fagudvalg for Billedkunst / Kunststyrelsen.